Pensler – HC Jacobsen

Pensler

Udendørsmaling

Sådan vælger du de rigtige pensler
Når du skal vælge de rigtige pensler til dit maleprojekt, så kan du vælge mellem svinehårpensler (også kaldt naturprodukt), kunstfiberpensler eller et blandingsprodukt af de to.

Svinehårpensler er gode til at holde på malingen, så du skal dyppe penslen i malingen færre gange og de minimerer også dryp. Denne type pensel er god til når du skal male facade.

Kunstfibre er til gengæld blødere og derfor giver et bedre finish. Brug en kunstfiberpensel til for eksempel vinduer.

Udover det kan penslerne fås i forskellige former. De flade pensler er gode til lige overflader, hvor en rund pensel er rigtig god til overflader med kanter, som for eksempel vinduer. En oval pensel er en blanding mellem de to ovennævnte, og er derfor god hvis du både skal bruge den til store, lige flader og de finere detaljer.

Rengøring af pensler:
Rengør din pensel med lunkent vand og sæbe indtil der ikke er mere maling på hårene. Brug derefter en stiv stålbørste til at rengøre de indtørrede malingsrester i bunden af penslen. Til sidst dyp penslen i brunsæbe, så den ikke tørrer ud.
Er du ikke færdig med at bruge penslen, så pak børsteenden tæt i en frysepose, så kan den holde i flere dage uden at tørre ud.

Viser alle 17 resultater